Medlemmer

Formand
Lars McLilleheden

Formanden er klubbens officielle ansigt mod omverdenen og manden der først anvendte "kartoffelfinten". Med sin nordjyske indgangsvinkel til livet er Lars den besindige formand, der ikke lader sig bringe på glat is og som kan sin Hausgaard fra folkeskolen, til stor forundring for de fleste af os andre.

Næstformand
Morten McOlesen

Næstformanden er ansvarlig for mødeindkaldelser samt at formalia ved møderne overholdes. Morten er den uofficielle klubmester i at medbringe flest nye whiskyer. Noget der bliver meget værdsat. Personligt tror jeg fru Mette accepterer udgifterne til disse flasker, som en slags kompensation for Mortens arbejde som husets møbelsnedker, brolægger ... .

Kasserer
John McHansen

Kassereren opkræver deltagergebyr samt holder regnskab med foreningens udgifter og indtægter. John er manden med det store kokkehjerte, som banker varmt for at mad er en væsentlig del af et hvert whiskymøde. Og det er klubbens øvrige medlemmer ret taknemmelige for.

Ceremonimester
Morten McDahl

Ceremonimesteren er ansvarlig for at alle klubbens traditioner overholdes til punkt og prikke. Med sin store erfaring som direktør og opfinder i MDT - Flexible Products er han manden som med fast hånd har styr på traditionerne.

Opsumeur
Eric McKnudsen

Opsumeuren har det meget vigtige job at opsumerer alle whisky karaktererne som bliver givet på whiskymøderne. Med sin baggrund i bankverdenen er Eric den fødte Opsumeur.

Feel Good Ambassadeur
Gert McHansen II

Feel Good Ambassadeur er et nyoprettet ansvarsområde som Gert er den helt rigtige til at varetage. Som Fynbo med udpræget accent og en rigtig god næse for whisky er han født den fødte Feel Good Ambassadeur. Derudover er han det klubmedlem med den største whiskysamling.

Webmaster
Jørgen McVestergaard

Webmaster sørger for relevant indhold og behørig opdatering af whiskyklubbens officielle hjemmeside: www.angels-share.dk. Perfekt til en "computernørd" som Jørgen.