2. møde i Whiskyklubben Angels Share den 7. april 2000

Klubbens medlemmer var samlet for anden gang fredag d. 7. april 2000. Siden sidst møde havde Bendt Olesen set sig nødsaget til at opsige sit medlemskab af klubben pga. familiære hensyn. Beslutningen blev mødt med beklagelse fra klubbens øvrige medlemmer. Bendt er orienteret om, at han til hver en tid kan vende tilbage til klubben. Det blev desuden diskuteret på mødet, at Bendt eventuelt kunne deltage i enkelte møder som gæst, uden at være fuldbyrdet medlem af klubben. Den reviderede medlemsliste ser dermed således ud:

  • Formand: Lars Lilleheden
  • Næst: formand Morten Olesen
  • Kasserer: John Hansen
  • Jørgen Vestergaard

Der var ingen nye aspiranter med til klubbens 2. møde, idet Bendt selvsagt ikke havde sin aspirant med, samt at Johns aspirant var forhindret på klubaftenen.

Klubbens 2. møde blev afholdt hos John i Fredericia. John havde taget dagen fri fra arbejde for at kreere en helt speciel menu til aftenens whisky-smagning. Menuen bestod af:

  • Forret Filoskal (m. bagepapir?) med havtaske kæber og champgnon
  • Hovedret Roastbeef - ej rød (Mortens skyld, idet han kom sent) Kartoffel-kroketter Jensens og Hansens whiskysauce (Hansens var klart den bedste) Champignon-salat med pinjekerner
  • Dessert Chokoladekage med abrikos og is (Mega joule)

Til retterne blev der serveret hvid- og rødvin samt Sandeman Port. Menuen var fantastisk (som altid, når John er involveret), og det blev vedtaget, at menuen skal være et fast punkt i fremtidige mødereferater.

Efter spisningen blev der taget hul på whiskysmagningen samt de uafklarede punkter mht. selve klubben. Vedtægterne, der blev præsenteret på sidste møde, blev vedtaget uden korrektioner. Det var aftalt på sidst møde, at der på dette møde skulle findes et passende navn til klubben. En række navne blev forslået, bl.a. følgende:

  • Slainte: Cheers / Skål på gælisk.
  • Usquebaugh: Skotsk/gælisk ord for aqua vitae.
  • (Uisge Beatha): (Uisge blev forvasket til Uisgey og derefter whisky.)
  • X Waters: Gammel term for destilleret spiritus i Irland.
  • Foreshots: Det første destillat under anden destillations proces.
  • Angels Share: Den del af whiskyen som fordamper gennem fadet under lagring.

Efter nogen tids vægtning af ordene blev det besluttet, at klubben skal hedde AWhiskyklubben Angles Share af 4/2-2000". Lars vil indføje det nye navn i klubbens vedtægter og udskrive en kopi til indsættelse i referatbogen. Jørgen vil lave et udkast til et logo for klubben til næste møde.

Whiskyindlægget blev afholdt af Jørgen, der tog udgangspunkt i, hvordan en whisky smages for at få det største udbytte af de gyldne dråber. Til indlægget havde Jørgen søgt inspiration på The Glenlivets hjemmeside (www.theglenlivet.com) i teksten AA Step-by-step guide to tasting single malt@ samt på den danske hjemmeside Alternative Whisky Academy (www.awa.dk) i teksten AHvordan smages whisky - aroma og hvordan nydes en whisky@. Teksterne fra de pågældene hjemmesider er indsat i referatbogen i tilknytning til dette referat.

På mødet blev der smagt på følgende whiskyer:

  • The Glenlivet, Aged 12 years
  • Glenmorangie, Ten years old
  • Glenfiddich Solera Reserve, Aged 15 years
  • The Edradour, Aged 10 years (Skotlands mindste destilleri, - processen køres af 3-4 mand.)

Alle whiskyerne var velsmagende, og lærdommen i Jørgens whiskyindlæg blev anvendt i praksis.

John vil opsøge sin egen bank for at undersøge mulighederne for at oprette en klubkonto, hvor kontingentet kan deponeres. Der blev fra sidste møde afregnet i henhold til faktiske udgifter (Bendt har også betalt sin andel). Fra og med 2. møde betales 150 kr. i kontingent pr. klubaften.

Efter nogen tids diskussion blev det besluttet, at næste møde bliver afhold hos Lars d. 2/6-2000. Datoen var især af hensyn til Jørgen, idet han den 24/6 skal indgå en pagt for livet, og derfor også gerne vil holde weekenden der forinden fri. Lars nævnte i sin beruselse, at han vil bage en kage til næste møde (klubbens medlemmer vil dog foretrække, at han får Anette til at gøre dette). John kunne på forhånd sige, at hans aspirant til klubben også vil være forhindret i at deltage på næste møde.

Næstformanden
Kolding d. 25/4-2000