9. møde i Whiskyklubben Angels Share

9. MØDE I WHISKEYKLUBBEN ANGELS SHARE D. 22 JUNI 2001

Så blev det endelig fredag, ( altså den helt specielle fredag, som kommer cirka hver anden måned) hvor vi mødes i klubben.

Denne gang samledes vi hos Anette & Jørgen i Kibæk, dog var fremmødet kun på 80 %, da Morten Dahl havde meldt fra, p.g.a. en eller anden helt ligegyldig hændelse, noget med at fruen holdt dimension, efter veloverstået eksamen, han gik glip af nogle gode timer i godt selskab.

Som tidligere blev der budt på øl & chips, for ligesom at starte et sted. Jørgen var i fuld gang med at kreere aftenens menú, mens vi andre diskuterede Anette og Jørgens boligforhold, i deres spændende hjem (her tænkes specielt på stuen), hvor vi spottede en ny reol, hvorimod sofaen stadig var den samme !.

Denne blev indtaget af undertegnede mens han hurtigt fik de øvrige medlemmer gennet ud i køkkenet så der kunne hjælpes med at skrælle kartofler (kartofler er et must på klubbens møder, ellers kan vi ikke udføre kartoffelfinten). Den øvrige del af menúen havde Jørgen helt styr på, og denne aften bestod den som følger:

• Melon med parmaskinke og basilikumdressing.
• Lammekølle ledsaget af ovnstegte-kvarte-kartofler drysset med rosmarin & løg/hvidløg,oliven og fl. tomater i fad.
• Brownies m/brændte figner lagret i Cognac og dertil vanille is.

Det var en udsøgt gourmetmiddag, som jeg senere skal uddybe, men først lige et indslag om noget, som alt efter årstiden, helt sikkert bliver et hit på kommende møder, nemlig

Kroket

Efter kartoffelskrælningen fortrak vi til haven (undtagen Jørgen, han fortsatte madtilberedningen) for at afprøve dette spil, og da vi havde studeret reglerne begyndte spillet. Jeg selv kom godt fra start, faktisk var jeg over halvfærdig da Lars halede ind på mig, og så var det, det gik helt galt, eller godt alt efter hvem der spørges, men her var det så, at et garanteret helt nyt fænomen blev opdaget i kroket, splitball. En lille forklaring, når man spiller kroket gælder det om at ramme modstanderens bold, på en i forvejen bestemt bane med div. buer som man skal igennem, hvorefter man kan krokkere( med sin egen bold under foden skyder man på modstanderens bold med køllen) den andens bold væk fra banen, og det var så da jeg rettede et slag mod Lars´ bold, det gik helt galt. Min bold flækkede simpelthen på sin færd mod Lars´ bold, og dermed var fænomenet splitball døbt.

Denne episode grinede vi længe over og Jørgen måtte konstatere at det til lejligheden indkøbte spil, nok ikke var af en særlig holdbar kvalitet.

Tilbage til middagen, Jørgen var efterhånden blevet færdig, og fru Anette var kommet frem fra soveværelset, så det var blevet tid til at gå til bords.

Vi fik fyldt vinglassene op ( en Californisk Sutterhome fra 1998) og begyndte denne himmerrigsmenú. Som tidligere nævnt, startede vi med melon og parmaskinke. Derefter kom, som den jo plejer "kartoffelfinten", som denne gang var Lars´ Loch Dhu, The Black Whiskey, en efter min mening fortræffelig whiskey. Lige inden vi begyndte på hovedretten, mente vores vært, at det var på tide med et mere direkte trækplaster til vores hjemmeside, end kun al den skrevne tekst, så fru Anette blev udstyret med et kamera, og der blev taget billeder, resultatet kan ses på hjemmesiden !.

Derefter over til hovedretten, en dejlig lammekølle, ledsaget af kartofler (skrællede og skåret i kvarte) i fad drysset med rosmarin. Dertil en garniture, som bestod af kvarte løg, hakkede hvidløg, hakkede grønne oliven og fl. tomater. Det smagte temmelig godt.

Denne aftens whiskey-indlæg var tidligere blevet bestemt til at skulle afholdes af Morten Dahl, men eftersom han ikke var tilstede, havde Morten Olesen indvilliget i at holde aftenens indlæg. Et egentligt tema var der vel ikke, men Morten havde taget hans whiskeybog, som han har fået foræret at kæresten Mette, med. Jeg mindes desværre ikke titlen, men den er skrevet af en herre som hedder Jim Murray, og han er efter sigende en herre som har prøvet en del hvad whiskey angår. Morten fandt flere sammenlignings-grunde til vores samtale om de forskellige whiskeyer, og det er en bog, som er meget spændende at læse eller lave opslag i, hvis man vil vide mere om whiskey.

Inden vi gik over til dessert, Morten Olesen kom her med en kommentar, som lige må med, og som sikkert forstås af de inkarnerede " er der flere", prøvede vi lige kartoffelfinten igen. Denne gang var det min The Famous Grouse, en 12 års blended, som skulle prøves.

Så kom vi altså til desserten, hjemmebagt brownies m/brændte figner lagret i Cognag og dertil vanille is. Også her var der ingen tvivl om resultatet, der smagte herligt, men der opstod en lille diskussion omkring Cognagen, for Jørgen mente bestemt at Cognag er et affaldsprodukt, hvor vi andre og især undertegnede måtte forklare Jørgen at Cognag er et produkt af destileret vin, som franskmændene sætter stor pris på, ligesom som mange andre i resten af verden, og efter et opslag i Lademann store leksikon, var Jørgen da også overbevidst.

Nu var aftenen så fremskredet, at vi kunne begynde det, som det hele drejer sig om.

Noget som kun findes i Danmark, nemlig "hygge", krydret med noget, som stammer fra Skotland, nemlig whiskey. Mens fru Anette, helt frivilligt, vaskede op, flyttede vi andre til stuen, og indtog diverse afslappede stillinger i diverse møbler. Der blev skænket op flere gange under aftenens samtaler, og livligt diskuteret, hvordan den enkelte whiskey smagte denne gang, for det var alle gengangere, men det var absolut ikke ringere af den grund.

Der blev smagt på Mortens Aberlour, en 57% whiskey, med en fantastisk smag. Lars´ Deerstalker, 12 års kaldet krybskytte-whiskeyen, var også en god genganger. Af andre

kan nævnes Glenlivet - Glenfiddich - Cardhu - Lagavulin og sågar en Chiwas Regal.

Nu var det jo fredag aften, efter en hel uges arbejde, så undertegnede sluttede sit referat kl. 24, og gik , som han plejer, til køjs ret hurtigt efter.

Da det denne gang var hos Jørgen og Anette vi afholdt mødet, og det, at de bor helt derude i Kibæk, var alle, også denne gang, enige om at tage imod tilbudet om overnatning. Så vi var alle samlet, undtagen fru Anette, igen til et dejligt morgenbord, hvor Jørgen havde hentet friskt morgenbrød. Efter denne morgenkomplet, pakkede vi sammen, afregnede med kasseren og kørte hjem. Lars havde lagt bil til denne gang, og både Morten og jeg selv blev kørt til døren derhjemme, og således sluttede endnu en fornøjelig whiskey-aften

03. august 2001
Kasserer John Hansen