10. møde i Whiskyklubben Angels Share

10. møde i Whiskyklubben Angels Share den 7. september 2001.

Alle klubbens medlemmer var mødt til denne klubaften, og for at repetere, er det følgende personer: John, Lars, Morten D., Morten O. og Jørgen.

Igen oprandt tiden for en begivenhed jeg tror alle medlemmer af vores lille uhøjtidelige forening har set frem til: Klubaften. Mette og Morten O. lagde hus til, og samtidig blev datteren Lærke præsenteret for dem der endnu ikke havde haft muligheden.

For flere af gæsterne var det første besøg i familiens nye hus i Lunderskov, så naturligvis bød Morten O. på rundvisning. Samtidig gik Mette i gang i køkkenet, idet det var hende der bar det tunge ansvar med madlavningen til aftnens diné.

Oså Morten D. og Tina har forøget familien, her kom Asger til som tredje mand. Som hjælp til opdragelsen fik Asger en lille erkendtlighed i form af en lege-vindmølle, så han straks fra starten af tilværelsen kan få den rette holdning til udnyttelse af vindens ressourcer.

Den udsøgte menu startede med en forret som bestod af ostegratinerede muslinger på ristet brød og naturligvis med en halvtør hvidvin som akkompagnement.

Efter forretten blev kunstpausen udnyttet på bedste vis: whiskysmagning. Det var et glædeligt gensyn med en 12 års Glenlivet, som egner sig fint som en appetitvækker til den efterfølgende mad, men i lige så høj grad øgede den forventningerne til de whiskys der skulle smages senere på aftenen.

Hovedretten bestod af kalkunmedaljoner svøbt i bacon og med poresauce, pommes ducheze og Torre Mayor fra 1993 som tilbehør. En udsøgt ret som enstemmigt blev nydt til fulde.

For ikke at hele aftenen skulle bruges til at nyde fast føde, hvor god den så end var, kom aftenens anden gyldne flaske på bordet. Denne gang var det en Glenrothes fra 1987; en virkelig god Speyside som blev nydt hele bordet rundt.

Og så var det det skete; midt under sceneskiftet fra hovedret til dessert. Om det var på grund af den indtagne mængde alkohol, trods de beskedne mængder på dette endnu tidlige tidspunkt af aftenen, eller det bare var et udslag af Morten D.´s naturlige hjælpsomhed vides ikke, men det er et faktum, at Morten D. tilbragte det meste af en halv time med at reparere husets ellers velfungerende Voss komfur. Den hjælpsomme og meget opmærksomme person som Morten D. er, som også har en fortid i komfur-branchen, lagde nemlig straks mærke til, at det føromtalte komfurs opbevaringsskuffe led af et defekt "push pull" system. Men for at dette kunne fastslås med sikkerhed måtte skuffen demonteres, og det var først da den skulle på plads igen at problemerne begyndte at melde sig for den ellers skråsikre fynske ovnbygger. Skuffen ville simpelthen ikke på plads igen. Da undertegnede var travlt optaget af at iagttage situationen for at kunne videregive den i dette referat, kunne jeg stille og roligt betragte hvordan en sand kamp udspillede sig midt i det lille køkken. Alt blev prøvet; komfuret trukket ud fra væggen, skuffen ind og ud utallige gange, sveden og besværgelserne flød i rigelige mængder, men lige lidt hjalp det. Det var faktisk først da foreningens højst uddannede person dr. Lilleheden tog affære, at der kom skred i tingene. Vupti var skuffen på plads, og det uden at vi helt blev klar over den egentlige årsag til postyret. Men push pull systemet virkede stadig ikke.

Det synes unødvendigt at referere, at lattermusklerne blev rørt til langt over syregrænsen.

Således opløftet var alle klar til indtagelse af desserten, som bestod af intet mindre end whiskychokoladekage med marshmellows og dertil eksotisk frugt og grønt. Hmmmm. Jeg vil gerne her tillade mig at komplimentere kokken for hendes valg af menu samt dens frembringelse.

Efter således at have overstået opvarmningen var alle klar til det det egentligt drejer sig om: whiskysmagning. Flaskerne kom på bordet sammen med Morten O.´s velafkølede whiskysten og der kan i flæng nævnes flasker som:

• Oban (en af de klassiske maltwhiskyer)
• Laphroaig 10 år
• Lagavulin 16 år
• Cardhu 12 år
• Dalwhinie 15 år

Under smagningen kunne Lars læse op af Michael Jackson, at oban er en af de mest karakteristiske whiskys fra området og at navnet kommer af "an ob" som betyder en hule (på gælisk).

I løbet af aftenen tog kassereren ordet og kom med et forslag til ændring af praksis omkring betalingen for klubaktiviteterne, og dermed også en ændring af vedtægterne. Det blev straks vedtaget at indkalde til ekstraordinær generalforsamling som blev afholdt på stedet. Dette resulterede i en enstemmig vedtagelse af følgende:

• "Ved hver klubaften afholder værten udgifter til mad med mere. Derforuden indbetaler hvert medlem ved hvert whiskymøde kr. 50,- til klubkassen. De opsparede midler kan efterfølgende bruges på indkøb af whisky, særlige arrangementer eller andet medlemmerne finder passende. Ved større arrangementer som for eksempel klubrejser, kan det aftales at øge indbetalingen. Indbetalingen til kassereren kan ske ved bankoverførsel eller kontant betaling."

Efter den ekstraordinære generalforsamling var tiden kommet til whiskyindlægget. Morten D. havde haft et indlæg til lagring, og det var derfor med stor interesse at de øvrige medlemmer lyttede til indlægget "Oplæg til klassifikation af whisky" efter devisen "alt kan måles ... næsten". Morten D. havde virkelig lagt sig i selen og kom med et fyldigt oplæg til hvordan vi i Whiskyklubben Angels Share kan bedømme og sammenligne alle de glimrende whiskys vi smager undervejs i møderne. Bedømmelsen kan inddeles i følgende hovedpunkter:

• Duftindeks
• Tid til smagsklimaks Farve
• pH
• Kapabilitet
• Bramfri indtryk

For at sikre en ensartet bedømmelse inden for de enkelte kategorier er der fremstillet nogle hjælpeværktøjer i form af diverse grafer og mere avanceret udstyr som pH-meter og farvemåler indeholdende reagensglas med forskellige koncentrationer af madkulør i en epoxyresin.

En karakteristisk ting ved en god whisky er dens duftindtryk, og til vurdering af en sådan uhåndgribelig størrelse har Morten D. udviklet et "dufthjul" med angivelse af de parametre der skal vurderes på samt styrken af disse.

Noget mere håndgribelig er smagsklimakset, hvor udstyret er et stopur. Det har været diskuteret adskillige gange for de enkelte whiskys, hvornår og hvordan smagen kulminere; nu bliver vi i stand til at kvantisere disse indtryk ved simpelthen at måle tiden der går fra indtagelse til smagsklimaks.

De næste møder vil helt sikkert blive brugt til at afprøve og raffinere metoderne til klassifikation af de gyldne dråber, og således er allerede foreslået at supplere "hjulet" fra duftkarakteristikken med et smagskarakteristik-hjul.

Jeg vil vove den påstand, at når først dette bedømmelsesprincip er gennemprøvet og indkørt, besidder Angels Share et enestående redskab, set i internationalt perspektiv, til at sammenligne alverdens forskellige whiskys, og hvem ved om ikke systemet kan videreudvikles til også at omfatte komælk, cola og rødvin. Det synes indlysende at systemet og principperne bag det skal beskyttes med et patent.

Næste møde søges afholdt den 16. november 2001 hos John, dog med det forbehold at John og Susanne (især Susanne) kan komme til at deltage med distancesmagning fra fødegangen.

14. oktober 2001
Jørgen D. Vestergaard