20. (B) møde i Whiskyklubben Angels Share

Herretur, Hygge og Højt Humør del II

Den videre kanotur med Whiskyklubben Angels Share

.......

eller fortsættelsen af mysteriet om alt for meget vand og alt alt alt for lidt whisky

Morgenen på dag to gryede, og en flok trætte weekendcampister vågnede i hver sit tempo, som ikke hos alle var lige højt gearede. Der var en del udbrud i retning af "jeg har før været mere frisk" og "av min stakkels krop". Der blev soigneret på det nydelige og til lejligheden udmærkede toilet på De små Fisk Teltplads, der i øvrigt ikke kunne fremvise en eneste fisk. Morgen maden blev indtaget efter der var blevet kogt vand til kaffe, og en enkelt gammel dansk blev det også til. De yderligere detaljer for dagens første måltid er desværre gået tabt på trods af referentens omhyggelige notater, der udviser tydelige spor af nærkontakt med store mængder vand - (mere om denne cliffhanger senere).

Oprydning og pakning af depotbil

Efter behagelig indtagelse af morgenmad var der ikke rigtig nogen undskyldninger for ikke at komme videre. Alt "overflødigt" overlevelses grej, der er absolut nødvendig, når man skal overnatte en enkelt nat i naturen samt en mængde fødevarer dog ikke alle øl, og skulle det senere vise sig heller ikke alt whisky, blev pakket ind i Erics bil. Det var i den forbindelse nødvendigt at ligge bagsæderne ned og tage al tilgængelig plads på nær førersædet i brug for at få plads til det hele. Imponerende så meget der er behov for, når man skal kunne overleve en enkelt nat på en campingsplads i den danske sommer. Enkelte deltagere var forudseende nok til at medbringe lidt ekstra klæder til senere på dagen.

Søsætning af kanoer

Tidspunktet til at kravle i kanoerne oprandt endnu engang. Morten D startede traditionen tro med at tape en meget bleg hånd ind, hvorefter den blev pakket ind i en plasticpose og snøret til om armen med tape. Den nødvendige bagage blev fordelt i de tre kanoer, som jo nu alle havde en besætning på to mand. Dagen i forvejen havde åbenbart ikke tæret på makkerskabet i kanoer med dobbelt besætning, idet der ikke blev foretaget personelle rokader. Om det var på grund af en endnu ikke opdaget evne til at forudse begivenheder, eller det blot var for at være tæt på de allermest nødvendige levnedsmidler, skal være usagt, men ølkassen blev placeret hos Morten O. og John. Dette skulle senere vise sig at være et klogt træk.

Kanoerne blev søsat og rejsen mod endestationen fortsatte. Den nytilkomne kanonist (Eric) mente jo nok at modvinden godt kunne mærkes på den åbne sø, og ærgrede sig over at en hvis Haugaard ikke også havde haft rejsende på de danske indre farvandes ve og vel med i sit valgprogram, og sørget for automatisk medvind som på cykelstier specielt omkring Århus.

Deltagerne fra dagen før kunne dog alle (næsten i kor) berette om at dette intet var at snakke om. Bølgerne dagen før havde været størrelsesordner værre for slet ikke at tale om vinden.....

Efter en lille sejltur på den åbne sø, gik turen over til at foregå i et smallere vandløb ind mod Silkeborg. Der var både læ for vinden, solskin og frem for alt medstrøm. Det var på dette tidspunkt at udtryk som "luksus tur" og "afslappende roning" begyndte at kunne høres fra de deltagere, der havde været i kanoerne dagen før. Om det var beruselsen fra solen eller glæde over den behagelige tur kan ikke siges, men på mystisk vis var selv dette afslappede øjeblik ikke nok til at få nogen til at foreslå pause, og en lille forsigtig whisky smagning - ak nej.

Ølpause og is spisning til jazz musik

Efter ca. sejlads i ca. en time til halvanden (noterne er også her lidt præget af nærkontakt med søvand), kom vi frem til slusen i Silkeborg. Her blev der med vanlig elegant stil SLAM lagt til kajs for at vente til der kunne blive plads i slusen til de tre kanoer. Ventetiden blev fornuftig nok tilbragt med at nyde en enkelt øl, og der blev også tid til at nyde en is fra den nærliggende kiosk.

Lars mente dog der burde være tid nok til at nyde mere end en enkelt øl, hvorfor han selv og Morten D. forlængede pausen. Dette var på ingen måde unaturligt, idet vi på vanlig venlig vis lod op til flere kanoer komme foran i køen. På denne måde fik vi også lejlighed til at studere betjeningen af slusen nærmere. En stakkels slusepasser med en totalvægt på ikke over 55 kg, skulle flytte de tunge sluseporte, for at kanoerne kunne forcere dette stykke af vandvejene. Adskillige af klubbens medlemmer ville være langt bedre udstyret til denne opgave. Det var i denne periode, at det ivrigt blev drøftet hvordan man får alt det vand man lader løbe igennem slusen fra syd til nord tilbage igen.

Jørgen mente at der måtte være et system, som om natten sørger for denne transport, idet der jo ellers med tiden vil opstå den situation, at vandstanden nord for slusen ville blive højere end syd for, hvilket jo på et tidspunkt ville kunne forårsage oversvømmelse i Nordjylland. Måske på grund af denne drejning af samtalen i retning af højteoretiske temaer, eller måske på grund af den stadige stigning af lydniveauet af lokale jazzband, der udfoldede sig i fri jamning pga. denne weekends Jazzfestival, blev det kollektivt besluttet, at det var på tide at fortsætte. Kanoerne blev sejlet ind i slusen og nedstigning til næste etape af turen begyndte.

Om forsøget på at eftervise Archimedes lov, hvordan et lavt tyngdepunkt ikke sikrer mod pludselige rotationer, og hvordan et behov for whisky kan blive stort nok til at påvirke bølgerne......

Da slusen blev åbnet var der kraftig strøm og kanoerne opnåede på denne strækning lige efter slusen nok den største hastighed på hele turen. Det gik over stok og sten, eller det sejlede jo rent faktisk i vand. Kort efter ville vejrguderne dog gerne endnu engang gøre opmærksom på deres tilstedeværelse, idet det blæste op og begyndte at regne.

Dette var dog ikke noget som kunne afskrække, hætterne blev trukket lidt tættere om ørene og pagajerne trukket lidt hårdere gennem vandet. Vi var nu kommet ud på åben sø igen og bølgerne begyndte at blive større igen. På dette tidspunkt var kanonen med Lars og Eric for første gang kommet lidt foran. Dette blev dog hurtigt ændret idet Morten O. og John med et par raske tag kom foran. På mystisk vis kom Lars og Eric´s kano til at ligge på tværs i forhold til bølgerne, ydermere mente Jørgen og Morten D. at det ville være passende at sejle ind i dem. Herefter skete en masse ting på meget kort tid og en del nye erfaringer blev draget.

Det skal på dette tidspunkt bemærkes at på trods af Lars´s veltrænede krop, der ikke bærer præg af overvægt, kan det vel roligt konstateres at netop denne kano havde det laveste tyngdepunkt, i det mindste i den ende hvor Lars ikke sad. Dette var dog imod forventning ikke nok til at sikre stabilitet i sejladsen. Flere forskellige versioner kan vel berettes om det videre hændelsesforløb, men kort kan det beskrives:

Lars og Eric kæntrede og over bord røg et par sorte sække med grej, en hvid spand med proviant og Lars og Eric!!

Nu var det så heldigt at mange års kampagner fra søsporten havde lært deltagerne, at kun en torsk ikke frygter de frådende vandmasse, så alle var naturligvis iklædt redningsveste. Dette holdt på forbavsende hvis naturligvis Lars oven vande, men også Eric fik tydelig hjælp til at kunne holde sig flydende, selv om vesten kun var beregnet til 90 kilo.

Alt det flydende grej blev skyndsomt ved fælles hjælp losset op i de to endnu sejlende kanoer og en møjsommelig svømmetur mod nærmeste bred begyndte. Efter det første kuldechok blev svømmeturen som en almindelig badetur med lidt ekstra vægt, men ikke udpræget dramatisk. Bredden blev nået på udramatisk vis og den fyldte kano blev tømt for vand. En omklædning i den fri natur var herefter nødvendig. Det lykkedes at finde tørt skiftetøj og håndklæder nok til at begge de uheldige kanonister kunne blive tørret og videreføre færden mod destinationen. Under omklædningen blev forskellige versioner af årsagen til vandgangen forslået

. Eric mente at det havde været et forsøg på at eftervise den velkendte Archimedes udvidede lov "Når et legeme nedsænkes i vand - så ringer telefonen". En nærmere undersøgelse af Lars's lommer viste dog at dette ikke altid er tilfældet, idet der selvom hele to legemer i dette tilfælde blev nedsænket, ikke var muligt at bringe Lars's mobiltelefon til at ringe. Morten D. fremtryllede ikke alene to krus men også whisky til at hælde i og drikke. Dette fik enkelte deltagere til at spekulere i om vandgangen var bevidst. Det kan på de bestemteste afvises at kæntringen var bevidst, men det kan ikke afvises at store bølger var blevet skabt af de engle, som forhåbentlig har nydt godt af noget af den whisky, som ikke blev drukket i denne weekend, da den stadig var i fade, og som ikke mente at der skulle gå en hel dag uden at klubben skulle drikke whisky.

Efter omklædning og indpakning af vådt tøj og støvler gik turen videre, og efter en lille sejltur på den åbne sø (helt inde ved sivene), gik vandløbet over i en smallere del med forholdsvis kraftig "medstrøm".

Frokost

Den videre sejlads var yderst behagelig og i flere perioder var det muligt blot at lade strømmen sørge for fremdriften, for blot ved hjælp af pagajerne sikre retningen.

Eric og John begyndte et blive en smule brødflove, og det var tid at finde en naturlig plads at indtage frokosten. Dette skulle vise sig ikke at være en opgave helt så lige til. Adskillige potentielle anlægssteder blev forkastet. Efterhånden blev sulten så stor at et anlægssted der ikke umiddelbart var naturligt blev valgt. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning Morten O. fik taget.

Bag den tilsyneladende ugæstfrie bred gemte sig et fladt græsareal, som kortet viste tidligere havde været en kreatur sti til trækdyrene til tidligere tiders trafik på vandløbet. Der blev kogt vand og varmet pølser og der blev stegt pølsebrød. En herlig frokost med pølser brød med diverse samt et par øl blev nydt. Forunderligt hvor selv det mest simple måltid kan blive den største nydelse, når den indtages i den danske natur en sommerdag i juni. Kun en enkelt lille detalje gjorde at dette øjeblik i tiden ikke kan blive en stjernestund, der vil blive berettet om for børnebørn og andre sagesløse, der blev endnu engang ikke nydt whisky. Men temaet for turen blev her efterlevet fuldt og helt "Herretur Hygge og Højt humør".

Da Eric havde spist den sidste pølse og det meste slik fra dagen før var blevet fortæret gik turen videre.

En afsluttende konkurrence

Den resterende tur blev kort og afslappende. Da vi nærmede os vores destination i Sminge blev det tid til turens sidste konkurrence, en kapsejllads. Der blev roet af hjertens lyst. Det skal ikke her afsløres hvem der kom først, men referenten kan godt afsløre at hans båd kom ind på en ærefuld treideplads. Efter kanoerne var trukket i land blev den resterende oppakning og det våde tøj stuvet ind i de to ventende biler.

En kort ceremoni med overrækkelse af Tshirt, med påtrykt nummer blev uddelt til besætningerne efter hvilken placeringen, den sidste kapsejlads havde givet. Det blev enstemmig vedtaget at turen havde levet op til sit motto, og at det ikke skulle være sidste gang at et whiskymøde skulle afholdes på denne måde. Herefter gik turen til De små Fisk Teltplads hvor Eric's bil blev hentet, hvorefter kørslen gik til Ry roklub. De enkelte biler blev pakket om, og seks trætte mænd takkede af for denne gang, for at køre hjem til familierne og nyde lidt forkælelse og hjemlig samvær.

Mysteriet om hvorfor indtagelsen af whisky kan sammenlignes med den mængde vand, der anvendes til at slukke tørsten hos en gråspurv, er stadigt uløst, og vil givet blive tema på kommende klubaftener....

Kolding, 19. september 2003
Eric