26. møde i Whiskyklubben Angels Share

Referat fra møde i whiskyklubben Angels Share den 15/10 2004 hos Eric.

Alabasten fra Guatemala på Sommersted Hotel

Det er desværre ikke længere reglen at klubben stiller med fuldt hold til whiskymøderne, men denne aften var speciel allerede fra starten, idet alle medlemmer var mødt frem til Casa Knudsen.

Efter den sædvanlige indledning i sofaen hvor fredagens stress og jag blev fortrængt med en øl og nogle chips, gik Eric i gang med de kulinariske tryllerier, som han efter sigende selv havde forestået.

  • Menuen i sin helhed var komponeret således:
  • Forret: Indbagt tunmousse
  • Hovedret: Culottesteg med hassebach kartofler i to varianter a) almindelig og b) whiskykartoffel lavet i Laphroig (man har vel smag)
  • Dessert: Irsk whiskytrifli med Laphroig (som godt nok er skotsk, men en udsøgt en)

Under forretten kom det frem, at Internet kan bruges til andet end at viderebringe det glædelige budskab om whisky, men også madopskrifter. Eric afslørede at opskrifterne til aftenens menu kom fra www.maduniverset.dk, hvor interesserede selv kan klikke rundt. Desværre kommer duft- og smagsoplevelsen ikke med ved almindelig netsurfing.

Det var også mellem forret og hovedret at Formand Lars kom med aftenens provokation (måske en fremtidig disciplin for ceremonimesteren at håndhæve). Provokationen (som først blev afsløret lidt senere) var en skjult kartoffelfinte, hvor Lars lod en ukendt flaske i alabast gå bordet rundt, hvorefter der blev givet mange bud på flaskens indhold. Lad det være sagt med det samme: Ingen ramte plet. Lars kunne senere afsløre, at der var tale om en 23 år gammel rom fra Guatemala (provokationen var naturligvis at servere rom i en seriøs forening).

 

Efter forsøget med flasken kamufleret i alabast kom den ægte vare på bordet, og den sandfærdige kartoffelfinte klukkede fra en nyåbnet flaske 15 års Longmorn (Skotsk højland).

Under middagen blev emnet Sommersted Hotel diskuteret ihærdigt. Er Sommersted Hotel den danske pendant til Bates Hotel; Det vides ikke, men kan kun frygtes! Udsat for flere brande (også i nyere tid) forsøges etablissementet solgt til godtroende folk eller whiskyklubber. De tilstedeværende stedkendte mente dog, at selv med nye ejere (og brandalarmer) ville det stadig være et spørgsmål om tid for hvornår ilden igen brød ud i lys lue.

Efter det udsøgte måltid bidrog Lars igen til underholdningen. Denne gang med en "kosteleg". Legen bestod i al sin enkelthed i at et antal personer 3-4 stillede sig op på en lige række med pegefingrene stikkende lige frem. På disse fingre blev lagt et kosteskaft, og kunsten var nu at løfte skaftet mens alle pegefingre var i kontakt med det. Der blev forsøgt ihærdigt, leet og næsten grædt, men lykkes kunne det ikke. Det blev ikke demonstreret om forslagsstilleren selv kunne gennemføre opgaven.

I løbet af aftenen blev også følgende whiskyer smagt:

  • Glenfiddich Caoran Reserve, 12 år C
  • hieftains Bowmore, 10 år
  • Glenmorangie Port Wood Finish

McDahl havde i sin egenskab af ceremonimester arrangeret en stripper til at hæve stemningen yderligere, men umiddelbart før mødet besluttet sig for at erstatte hende med whiskychokolade. Det er jo en seriøs og lødig forening!

Igen en yderst hyggelig aften som referenten dog forlod alt for tidligt.

9. januar 2005

Jørgen D. McVestergaard