29. møde i Whiskyklubben Angels Share

Referat fra møde i whiskyklubben Angels Share den 1/4 2005 hos Jørgen.

Rekordernes aften

Dette referat fra et hyggeligt og velsmagende møde hos Vestjyden er på mange måder et referat med mange kedelige rekorder. Den første kedelige rekord kommer i tiden mellem afholdelse af mødet og skrivelsen af referatet - referenten måtte anstrenge sig for at få det skrevet inden møde nummer to - tsk. tsk, og på målstregen lykkedes det faktisk referenten fra møde nr. 30 at komme først, på trods af en nærmest urimelig loyalitet mod grifleren af dette referat . Som det vil fremgå er der også rendt en del vand i hukommelses-åen siden mødets afholdelse, med heraf følgende mangel på klar erindring om detaljer.

Mødet blev afholdt hos vestjyden, som bor i - Vestjylland. Det er lidt uden for Kolding, hvor man ikke med almindelige danske indtægter og store skattebilletter, kan forsvare at tage en taxi hjem. Da jeg skulle til et arrangement næste dag i Kolding (kl. 8!), var eneste løsning at jeg selv kørte til mødet. Jeg hentede John et sted i Bramdrupdam og vi kørte under hans kyndige vejledning lige til Vestjydens dør.

Da vi ankom var både Morten og Morten ankommet, og kokken var godt i gang med at tilberede aftenens kulinariske nydelser på typisk maskulin maner, mad af høj kvalitet og rimelig høj grad af mangel på organisering i køkkenet.... - læs rodet! (Godt jeg ikke var hjemme næste morgen, da resten af familien indtraf).

Vel ankommet og med en øl eller et glas vin i hånden (detalje der ikke fremgår af mine notater), kom mødets anden uhyggelige rekord for dagen - Formanden kunne ikke deltage. Onde tunger ville vide at formanden ikke skulle noget, men "blot" havde glemt at koordinere med konen, som havde arrangeret anderledes. Ak og ve der blev drukket en del sympatiskåle den aften.

Menuen blev klar og forretten var en selvkomponeret rejemad med hele svineriet. Hukommelsen synes at antyde at der var hvidvin til, men noterne er her helt tomme, så det må stå hen i det uvisse. Det var under de indledende øvelser med at forberede rejemaden at følgende kommentar blev kastet ud i luften - "den er ikke lang nok" - sammenhængen er ikke hel klar, men vi lader alligevel billedet stå et øjeblik.

Det blev også en rejemad med "mayo til neglene", da det viste sig at beholderen ikke var helt fyldt. Det var i øvrigt på dette tidspunkt at Morten D. udtalte at disse beholdere er en genial opfindelse, der bare ikke virker....

Det var blevet tid til aftenens første solidaritetswhisky, som blev drukket kl. 19.45. En whisky som det skulle vise sig, var temmelig passende til aftenen hovedret. Knockando Master reserve 21 års herlighed, som hurtigt blev omdøbt til Nak-en-due, idet det blev klart at aftenens hovedret var stegt due i vindrue sovs. (Definitionen på sov er at der er nok af den). Denne sovs var ifølge kokken fremstillet ved hjælp af vindruer, balsamiko eddike samt stegerester, den var god. Hertil var der diverse tilbehør og en Via Monet, årgang 2000 chilensk oak aged caberbnet sauvignon rødvin, perfekt tempereret.

Kl. 20.31 drak vi den anden solidaritetswhisky. Her var det så at aftenens tredje rekord kom til verdenen, nemlig den samme whisky med hele tre navne. Nak-en-due- blev nemlig pludselig til Nok-en-due da hovedretten blev budt både anden og tredje gang.

Der blev under middagen som sædvanlig brugt en del tid på almindelig råhygge og denne aften blev der af uforklarlige årsager talt en del om medlemmernes oplevelser med lufthavne. Sammenhængen er ikke helt klar men Morten O. fik i løbet af denne samtale et par vise ord med på vejen: " Morten du er gift, du behøver ikke at være sexet".

Desserten var en chokoladebombe med is, jordbær og chokolade, som blev rost i høje toner. Jørgen bekendtgjorde med vanlig beskedenhed, at det såmaænd "blot" var noget fra en kasse med navnet Maizena han havde rørt sammen, hvilket fik Morten til at konstatere at hvis Maizena ville lave hakkebøf på pulverform ville han også købe dem!

En af aftenens whiskyer var Balvenie Single Barrel, som ifølge etiketten gjorde krav på at være "bottled by hand". Det medførte en hvis filosoferen over hvad der mon helt præcis menes med denne term.

Morten O. fik holdt et indlæg om en whisky købt på messen i Kolding i oktober 2004 - Murray McDavid, en 14 års sag som er en uafhængig aftapper, der har fået netop denne udgave tappet på Caol Ila.

Det var efterhånden blevet tid til aftenens sidste rekord, nemlig at det ikke var John, som blev først træt og som måtte tage en power nap. Det var nemlig referenten, som jo skulle tidligt op næste dag og derfor nødtvunget på dette tidspunkt måtte bryde op sammen med John, og vende bilen mod Kolding igen.

Det havde endnu engang været en rigtig hyggelig og udbytterig aften, selvom mængden af whisky indtaget af undertegnede måtte begrænse sig til enkelte små forsigtige søp, på grund af køreturen hjem.

Som et senere referat udtrykker det - vi prøver sgu igen i aften.

Eric 30/09-2005