Sommerfornemmelser og vedtægtsændringer

Hvad kom først: Hønen eller ægget? Et filosofisk spørgsmål på lige fod med spørgsmålet om hvad der blev afklaret først på seneste møde: Sommerturen eller ændringer i vedtægterne.

Faktum er nemlig, at der er nedsat et (arbejdende) udvalg til at komme med forslag til en kanotur på en jysk å, og det var tanken at en sådan tur kunne kombineres med whiskydrikning foran teltet i månelysets skær, alt imens sækkepiberne spiller for det indre øre.

Det er kendt, at whisky får en stor del smag og karakter fra det flod (skotsk ord for å) -vand der benyttes ved fremstillingen, så det må afprøves efter danske forhold. Vi venter i spænding på udvalgets redegørelse!

Vedtægtsændringerne blev fremsat af formanden som havde lavet et udkast på forhånd, uvist af hvilken årsag kom eneste vægring fra det sidst tilkomne medlem, men ændringerne blev vedtaget enstemmigt og vil kunne læses her på hjemmesiden, så snart de foreligger i renskreven stand.

Kibæk den 23. april 2003
Webmaster