Godt Nytår og Nu rykker vi

(eller overhalet med en-to omgange)

Ingen undskyldninger gives her, kun en konstatering af, at hjemmesiden har lidt alvorligt under webmasterens ombygning af residensen, således at der nu er bedre plads for medlemmer af Whiskyklubben Angels Share, når de overnatter efter endt klubaften i Kibæk.

Dette har bevirket at undertegnede har medvirket til flere rekorder som kort skal nævnes her:

  • Eneste medlem med to afbud til ordinære klubaftner (da afbudet blev givet var det (helt imod klubånden) for at hellige sig familiens ro og varme midt i det lokale byggerod, men da afbudet blev effektueret, var der to syge børn at passe)
  • Eneste referent som ikke har nået at få referatet ud før referatet fra efterfølgende møde.

For ikke at dette skal blive starten på henfald og slendrian blandt klubbens øvrige medlemmer vil jeg kort formane om: "Gør som webmaster siger, ikke som webmaster gør."

Med anmeldt ankomst til næste (det 22.) whiskymøde, har enkelte andre medlemmer forudset at undertegnede kommer til at indhendte det forsømte, hvilket fordrer en ekstra indsats i forbindelse med den kommende klubaftens sortiment af whisky.

Ryk ind i Lunderskov til en glad aften. Hvis De passerer start betales kr. 50 til kassereren.
Kibæk den 19. januar 2004
Webmaster