20 spørgsmål til whiskykenderen

Mange vil kalde dem simple spørgsmål. Andre mener at det ved alle, som er medlem af en whiskyklub, men faktum er, at spørgsmålene faktisk er sværere end de ser ud til. Ingen har, webmasteren bekendt, nærmet sig et 13-tal ved besvarelse af spørgsmålene.

Men hvorfor ikke benytte lejligheden til at teste din viden?

  1. Hvor stor er "englenes andel" pr. år?
  2. Hvilke gæliske ord stammer whisky fra?
  3. Hvad betyder "dram" på skotsk?
  4. Hvilket land har taget æren for whiskyens opfindelse?
  5. Hvad er malt?
  6. Kan en maltwhisky være lavet helt eller delvist på andet end byg?
  7. Hvad er en single malt whisky?
  8. Hvad er en Ryewhisky?
  9. Hvad er en bourbon (nævn mindst to vigtige karakteristika)?
  10. Hvor i whiskyfremstillingsprocessen kommer en evt. tørvesmag ind i whiskyen?
  11. Hvad kaldes væsken, der kommer ud af mæskningen?
  12. Hvilken proces kommer efter mæskningen?
  13. Ved hvilket destillationstrin benyttes ølkedlen (wash kedel)?
  14. Hvad er det foretrukne metal til pot kedler?
  15. Hvad er "forskæring" af en whisky?
  16. Hvad er enheden "proof" et mål for?
  17. Hvilket højlands destilleri fik først licens til at producere skotsk whisky?
  18. Hvilket skotsk destilleri er det mindste?
  19. Hvilken region kommer Lagavulin og Laphroaig fra?
  20. Hvilket skotsk destilleri ligger nordligst?

Svar på spørgsmålene kan ses her.

Spørgsmålene med tilhørende svar, samlet eller dele heraf, er copyright © 2002 by Whiskyklubben Angels Share.