16. møde i Whiskyklubben Angels Share

Referat fra møde i whiskyklubben Angels Share d. 11/10 2002.

"Man kan godt være god til fransk - uden at kunne sproget"

Så skal det vist være, hvis det skal nås inden næste møde - referatet fra sidste whiskymøde skal skrives. Men traditionen tro er det jo en god anledning til en stille stund med en god whisky......og ja timingen er såmænd ikke så ringe endda - det er møgvejr udenfor!

Mødet blev afholdt hos John, som var godt i gang i køkkenet da vi ankom. Jørgen måtte desværre melde afbud til aftenens møde - men lovede at nyde en solidaritetswhisky i sofaen derhjemme (imellem bleskiftene).

John serverede en menu han havde givet overskriften "grydernes aften". Den var sædvanen tro ganske fortrinlig, og bestod af:

  • Tomatsuppe m. hvidløg
  • Kanin i hvidvin m. ristede champignoner og ris
  • Æblepie fra Florida - En Kirsten Hüttemeier opskrift - fremført uden skåneærmer

Da vi under middagen forsøgte at liste opskriften ud af John var svaret kort og præcist, men dog en anelse kryptisk: "der er det samme i gryderne....det er bare nogle forskellige klumper der bliver smidt i".

Der var desuden indlagt en udfordring under middagen idet "kartoffelfinten" var afløst af "risfinten".....men succesen udeblev ikke - vi fik vores whisky mellem retterne.

Desserten blev serveret i den bløde sofa, og blev i øvrigt ledsaget af en noget speciel drik: En grønlig italiensk specialitet som smagte som en mellemting af "godt" og af "aqua velva aftershave", og da vi alle tidligere kun havde prøvet aftershave på ydersiden af kinderne blev vi en oplevelse rigere.

Under hyggen i sofaen kunne John fortælle at der er en familieforøgelse undervejs, og John vil derfor blive medlem af "2-klubben" Dette lægger et vist pres på to af klubbens øvrige medlemmer - Morten O & Morten D idet de jo kun har hver et barn (Lars har allerede 2 og Jørgen gjorde jo for få måneder siden en direkte entry i 2-klubben).

Så et stort tillykke til John

Aftenens whiskysmagning bestod af:

Glengoyne, 10 år Speyside, 10 år,

Black bottle

MacAllen, 12 år

Aftenens whiskyindlæg var en quiz med Morten O som quizmaster. Formanden er glad for at kunne referere resultatet, idet det blev i hans favør. Præmien var en prop (hvad skal man med den - propper skal tages af...ikke sættes i).

Resultat:

  • Morten D: 6 point J
  • ohn: 51/2 point
  • Lars: 111/2 point

Det er uvist hvorfor, men muligvis på baggrund af det nedslående resultat i whiskyquizen udbrød John pludselig: "Jeg henter lige en favnfuld slatter", hvorefter han hentede en større samling mere eller mindre tømte whiskyflasker af forskellig observans, som vi efterfølgende gjorde hvad vi kunne for at konsumere

Om det var den italienske specialitet eller whiskyslatterne, der gav en noget løssluppen stemning, er uvist men et citat fra en aldeles køn kvinde blev nævnt, og det satte fantasierne i gang:

"Man kan godt være god til fransk - uden at kunne sproget"

Næste møde 13/12-02 hos Lars

Formanden
6/12-02