20. (A) møde i Whiskyklubben Angels Share

Herretur, Hygge og Højt Humør

Kanotur med Whiskyklubben Angels Share

Så oprandt dagen endelig, som vi alle havde set frem til. Fredag d. 20. juni var dagen, hvor vi drog på herretur i kano fra Ry mod Silkeborg og videre nordpå af Gudenåen. Vejrguderne var ganske vist ikke helt med os, men som John ytrede, så findes der ikke dårligt vejr, - det er kun et spørgsmål om påklædning. Vejrudsigten lød på byger samt blæst fra vest, ergo modvind over søerne. For en gang skyld havde metrologerne ret :-(.

Så er der afgang

Koldingenserne mødtes hos John ca. kl. 8, for i to biler at drage mod Ry. Eric kunne desværre ikke deltage den første dag, men han ville dog støde til om aftenen på telt pladsen, hvor vi skulle overnatte. Af samme grund var hans bil blevet fyldt med alt ”overflødigt” overlevelses grej, der er absolut nødvendig, når man skal overnatte en enkelt nat i naturen. Kortegen kørte mod Ry roklub for at mødes med Jørgen.

Efter at have set det meste af Ry og omegn fandt vi endelig ind til roklubben, hvor tre kanoer lå og ventede på os. Jørgen ankom, bilerne blev læsset af, og de tre biler med Jørgen, Morten D og Lars ved rattene begav sig om til endestationen for at efterlade to biler der. Imens slæbte John og Morten O alt baggagen ned til søbredden, forberedte kanoerne, dækkede bord- og bænkesættet op til morgenmaden, ventede, ventede, søgte ly for regnen, ventede og atter ventede. Endestationen var tilsyneladende ikke sådan lige at finde! Nogle havde flyttet den over på den modsatte side af Gudenåens bred, efter at landkortet var blevet trykt. Det tog derfor knap en time at finde den, hvortil kommer køreturen frem og tilbage, - i alt næsten to timer!

Jørgen havde sørget for ”morgenmaden”, der blev indtaget ved middagstid. Morgenmaden bestod af fem store franskbrød, rugbrød og diverse pålæg, så der var rigeligt til alle. Der til kom nescafe, juice og Gammel Dansk. Jørgen havde glemt at smøre en madpakke til den senere forkost, hvorfor han lavede et par hurtige klap-sammen-madder.

Søsætning af kanoer

Endeligt oprandt tidspunktet til at kravle i kanoerne. Morten D startede med at stikke sine ene hånd ind i en plasticpose og snørede den til om armen med tape. Han havde sent på eftermiddagen dagen forinden prøvet at gribe en nedstyrtende stålplade, der blot resulterede i et dybt snitsår i hånden. Det havde været nødvendigt at få hånden syet på skadestuen med 5 sting. Dette kunne dog ikke afholde ham fra at deltage i en kanotur, idet hånd med forbinder jo blot skulle holdes fri for vand og belastning undgås!

Idet vi havde tre kanoer til fem mennesker blev det besluttet, at den ene kano med én person om bord skulle bindes efter en af de andre kanoer. Lars kravlede i single-kanoen og blev hægtet efter Jørgen og Morten D. John og Morten O delte den sidste kano. Vi stak til søs på Birksø, der lå forholdsvist rolig hen, men.….. Da vi nåede til det første ”hjørne” på turen (mange andre hjørner skulle følge), viste søerne deres sande jeg.

Bølgerne fra den stride vestenvind slog mod stævnene og kanoerne stod stille trods kraftige åretag. Der skulle virkelig arbejdes for sagen! Lars sejlede zig-zag i single-kanoen og frygtede for en vandgang, når kanoen lå helt parallel med bølgerne. Tovet til Morten D og Jørgen’s kano blev kortet lidt op, hvilket hjalp lidt. Inden da havde Lars, Jørgen og Morten D dog forsøg at fange en kano med tre yndige pige (lidt unge måske) i tovet mellem dem. Pigerne undslap dog, idet de tre herre ikke kunne enes om at genoptage forfølgelsen. Lars fandt også ud af, at det var smartere at placere sig midt i kanoen, når nu han var alene i denne. Der var dog ikke et sæde midt i kanoen, hvorfor han måtte tage til takke med at sidde på en plasticspand.

Ølpause……

På vej op mod Julsø blev det besluttet at holde en velfortjent ølpause. En anløbsbro med egen motorbåde blev udvalgt til formålet. Adgang forbudt skiltet opfordrede jo næsten til at lægge til. De medbragte dåsebajere blev nydt i fulde drag, hvorpå det atter blev tid til at tage kampen op med de forestående åbne vande. Morten D ville demonstrere, at ham og hans hånd stadig var fit for fight, hvorfor han satte ”hjulskovlen” på….. SLAM, - lige ind i hække på motorbåden. Jørgen var vist ikke helt færdig med sin bajer, hvorfor forreste styrmand ikke kunne nå at forhindre en kollision. Der skete dog ingen materielle skader, og Jørgen og Morten D kunne ved koordineret indsats atter finde ud i ”sejlrenden”.

På vej mod Julsø, skulle vi passere Dynæs, hvor det blev sluttet at fortære vores medbragte madpakker. Vi var nogle stykker, der var hurtige til at finde madpakkerne frem. Klokken var efterhånden blevet hen ad fire om eftermiddagen og sulten trængte sig på. Arrangørerne, Lars og Morten D, slog dog bremserne i, idet der skulle udkæmpes et slag, inden madpakkerne kunne fortæres. Uvidende om bagtankerne blev vi spurgt om, hvorvidt vi kunne huske indholdet af vores madpakker. Det var naturligvis også en måde på at undersøge, om vi selv havde smurt madpakkerne. Jørgens madpakke havde vi alle været vidner til blive smurt, hvorfor dennes indhold var alle bekendt. Morten D måtte bekende at han ikke selv havde smurt sin madpakke. Den var købt i ”Delikatessen”, en professionel madpakke butik, og dens ukendte indhold ville sandsynligvis overgå alle øvrige. Lars havde også smurt en interessant madpakke, der knebent overgik Johns. Morten O’s madpakke var lidt mere i retning af Jørgens klap-sammen-madder.

Kappestrid

Da vi alle gladelig havde berettet om madpakkernes indhold, blev det afsløret, at vi skulle have en bueskydnings-konkurrence, hvor placeringen skulle afgøre i hvilken rækkefølge, vi skulle vælge mellem hinandens madpakker. Bue og pil skulle vi naturligvis selv lave hver især, ud fra skovs bevoksning hvor vi var gået i land.

Vi fik alle frembragt brugbare buer og pile; der var dog ingen af dem, der havde fremragende skydeegenskaber. Konkurrencen blev sat i gang, og målet var at ramme ind imellem nogle grene på et træ. Vi var lidt for optimistiske med hensyn til vores våbens og egen kunnen, idet vi flere gange måtte afkorte afstanden til målet, efter runder hvor ingen havde ramt. Endelig var der en der ramte, - det var Lars. Derpå ramte Morten O, Jørgen og Morten D. John måtte se sig slået af de øvrige. Madpakkerne blev udvalgt efter tur i ventet rækkefølge, hvorpå de for de flestes vedkommende blev lystigt fortæret og skyllet ned med en bajer.

Blod, sved og tårer…

Turen gik videre rundt om næsset til Julsø, hvor vi satte kursen direkte ud i søen med retning mod Møgelø. Bølgerne var af hidtil uset størrelse, og ude midt på søen tog vinden yderligere til, samtidig med et kraftigt regnvejr rasede. ”Himmel og hav” stod i ét. John og Morten O kæmpede sig i læ ved Møgelø’s bred, men de havde helt ondt af Jørgen, Morten D og Lars, der kæmpede bravt med deres to kanoer midt på søen.

En overgang fornemmede John og Morten O, at de to kanoer i det fjerne drev yderligere væk, inden de langt om længe også nåede til Møgelø’s velsignede strandkant. Den stride sø på vej til Møgelø blev hurtigt og enstemmigt omdøbt til Møg-søen. Efter en kort tissepause og restitution på Møgelø, blev kursen atter sat mod vest. Denne gang var Lars hægtet efter John og Morten O.

Der var stadig langt til målet (De små Fisk Teltplads), og det var allerede sidst på eftermiddagen. Det sidste stykke blev taget i ét stræk. Det blev ofte kommenteret, at nu havde vinden vist lagt sig lidt. Men skuffede måtte vi gang på gang erkende, at dette bestem ikke var tilfældet. Når vi rundede det næste ”hjørne” slog bølgerne atter mod kanoerne med uforandret voldsom kraft. Det medbragte land- /sø-kort var ikke særligt detaljeret, og ofte var især kortholderne overbevist om, at NU lå teltpladsen lige om det næste hjørne.

Der skulle dog komme mange hjørner endnu, inden det viste sig at være sandt. Udmattede efter dagens strabadser kunne vi endelig vinke til Eric inde på land, der dirigerede os ind det rette sted på De små Fisk Teltplads. Eric havde sovehår efter at have tilbragt ventetiden på os andre i det allerede opstillede telt. Klokken var også blevet hen ad otte om aftenen, inden vi nåede teltpladsen. Lars var specielt glad for at nå i land og hvile sin bagdel, efter at have været ”på spanden” hele dagen.

Landgang på teltpladsen

Vi gik straks i gang med at opstille de øvrige telte, og i det hele taget anlægge en ordentlig lejrplads. Et bord- og bænkesæt blev slæbt til samt et spisetelt etableret. Spiseteltet bestod af en enorm presenning, som Morten D havde medbragt, noget tovværk og pagajer til at holde presenningen udspændt over bordet. Der blev dækket bord og tændt op i et par medbragte engangs grill. Den formidable lejrmenu var blevet udtænkt og forberedt af John (så kan det ikke gå galt) og bestod i øvrigt af:

• Bøffer marineret i soja, olie, hvidløg og sød chili sovs.
• Tomater i sølvpapir, coleslaw, kold kartoffelsalat og flütes.
• Derpå til de stadig sultne: pølser og flütes (mon ikke vi alle nappede mindst en af de lange?!).

Til dessert havde Eric medbragt en lidt utraditionel sammensætning bestående af roulader med flødeskum (det var vist nok konens ynglings dessert). Under alle omstændigheder blev der også spist lystigt af denne.

Til maden blev der nydt vin, øl og whisky efter den enkeltes godt befindende. Undervejs blev der tid til yderligere en lille konkurrence. Denne gang var det blindsmagning af whisky. Der blev på skift nippet til tre forskellige unavngivne whiskyer, hvorpå vi skulle notere, hvilken vi troede det var. Ikke alle tre whiskyer var lige gode, og Eric følte sig nødsaget til at vande plænen med B-whiskyen. Det kom der senere en naturlig forklaring på, idet det blev afsløret, at det var en ”slave” af den værste slags. De tre blindsmagte whiskyer var:

• A: Bowmore
• B: Stats man old scotch whisky
• C: Laphroig, Cask strenght, 10 years

Hvem eller om der blev kåret en vinder af konkurrencen erindrer referenten ikke.

Hygge om lejrbålet

Efter aftensmaden blev der tændt op i et bål, og Lars begyndte at poppe popkorn i to medbragte sigter monteret på et skaft (vi havde alle troet, at Lars skulle fange haletudser og vandnymfelarver med dette). Popkornene knaldede over den åbne ild, og blev efterfølgende flittigt spist. Alle var lidt matte i knæene og endnu er der aldrig blevet drukket så få dråber whisky på et whiskymøde. Flere af de medbragte flasker fik aldrig proppen af (vi må tage revanche næste gang vi holder møde). Flaskerne, der eventuelt fik proppen af har referenten ingen notater om. I takt med at det blev mørkere og koldere krøb vi sammen om bålet, men det gik dog ikke længe inden de første begyndte at falde fra til fordel for deres køjer. Det havde været en lang dag, og alle mand havde fundet sin køje inden elleve-tiden om aftenen. Det blev en rolig nat…….

Lunderskov, 16. september 2003
Morten O