24. møde i Whiskyklubben Angels Share
Referat fra møde i whiskyklubben Angels Share d. 02/04 2004 (henlagt til sommerhus i Øster Hurup).
Læs om 1-tallet der blev luftet, sleep-function i en pegeut og meget, meget mere
OPTAKTEN
Som overskriften allerede afslører, var denne variant af vores regelmæssige whiskymøder henlagt til et sommerhus i Hurup............ vel at mærke Øster Hurup. Sommerhuset tilhører Morten O.´s forældre (........ og tak for lån). Ca. halvdelen af de deltagende var formentlig mødt op på en anden lokalitet tæt ved vandet, men på den forkerte side af Jylland, hvis vi ikke i god tid havde fået præciseret hvilken Hurup der var tale om !
Måske af netop denne grund, blev det besluttet at starte vores udflugt i samlet trop fra Johns residens/køkken fredag eftermiddag (2 biler med Lars, Morten O, John, Morten D. og en masse grej). Erik var desværre forhindret, men blev dog holdt underrettet om turens vellykkede start in absentia. Af hensyn til geografi og almindelig sund fornuft valgte Jørgen at køre direkte fra Kibæk.
Første etape var ikke særlig lang, da den første og bedste motorvejsrasteplads måtte besøges for at nogle hotdogs kunne finde deres respektive pladser i de sultne maver. Ved samme anledning blev det også tid til turens første vindomsuste ølpause, hvor vi heldigt nok havde meget let ved at finde en ledig bænk. Hermed er turens vejr også beskrevet....... meget friskt !
Resten af den lange køretur blev kun afbrudt af en del mobiltelefoni bilerne imellem (plus det løse). Dog blev en tissepause for den røde Peugeut´s co-driver startskuddet for et længere forfølgelsesløb op mod Randers-afkørselen.
ANKOMSTEN
Vel ankommet til Ø. Hurup blev det fine sommerhus besigtiget og godkendt som ramme for aftenens mødeaktiviteter. En delegation blev sendt af sted mod nærmeste (muligvis også eneste) åbne indkøbsmulighed.......Brugsen.
Med favnene fyldt med proviant blev vi (Lars og Morten D.) vidner til et mindre drama. Ved at betragte de øvrige kunder i butikken (vi var de allersidste i køen og i butikken i det hele taget) fik vi et enestående indblik i egnens dialekt og væremåde. Uden helt at kunne vurdere indholdet af de voksnes samtaler, virkede de som ganske fredelige og venlige......... dog havde de en kedelig tilbøjelig til at glemme deres børn i butikken. På opfordring valgte den glemsomme mor dog at tage det glemte barn i indkøbsvognen med hjem igen.
AFTENEN
Med proviant, whiskybeholdning og sommerhus på plads, kunne det ikke længere udskydes.........en øl skulle drikkes og madlavningen kunne starte. Med sædvanlig sikker stil gik John forrest. Vi andre kunne gå til hånde med salat og grillspyd, som Morten O. fik lov til at "svine til med sovs" som han udtrykte det.
Johns kongstanke med aftenens menu var tilsyneladende "tun til alt.... på den ene eller anden måde". Man kunne også kalde det "John tryller med tun".
Om der er en direkte sammenhæng mellem graden af afsondrethed og mængden af sjældne whiskyer er vel ikke sådan helt at slå fast, men der var muligvis en ny rekord i mængden af spændende "uprøvede" dråber. Der kan nævnes :
- Stratisla, 12 år
- Ardbeg, 17 år
- Deanston, 12 år
- Bowmore, 15 år
- Highland Park, 12 år
Om det er denne samling af spændende gyldne dråber som har gjort Morten O. lidt opstemt vides ikke, men til den sprøde lyd af Eagles "when hell freeces cold" begyndte han at knappe bukserne op og fable om at "nu skulle vi også lige se 1-tallet"........ den lader vi lige stå et øjeblik !
Nuvel....... det viste sig, at det 1-tal han refererede til var et 1-tal trykt på en sponsortrøje....... vi var en del som åndede lettet op og trængte til en whisky. Vi gik til bords.
I fællesskab blev det besluttet at spise i udestuen. Vi ville på den måde både kunne opretholde illusionen om forårstemperaturer og teste den sande ydeevne af sommerhusets gasvarmer. Endelig kunne grillen udenfor iagttages fra havestolene. God beslutning.
Forretten var en net samling af æg, brød, ansjos og tun...... med tilhørende Hardy rødvin. Ganske modigt, men godt.
Hovedretten blev de grillede grillspyd grillet på grill. En hård tjans for grillmesteren (mest Morten O.) som frøs bravt, samtidig med at fingrene blev brændte. Grillspydene var naturligvis bestykket med tun (plus ananas og spidskål) og i det hele taget umagen værd.
Under hovedretten var der en generel diskussion omkring det finansielle grundlag for klubbens virke. Der blev efterhånden konsensus omkring at hæve indbetalingerne til 75 kr/møde svarende til 37,5 kr/måned som det som i praksis nemmest kunne arrangeres. ... evt. pr netbank til "Johns konto".
Stigningen i klubbens indtægter (fra 50,- til 75,-/møde) skulle gøre det muligt f.eks. at indkøbe en sjælden whisky, "aflønne" evt. foredragsholder eller dække udgifter til f. eks. det aktuelle lån af sommerhus i fremtiden. Det skulle således ikke opfattes som reel opsparing til fjernere rejsemål.
Desserten var en mandelappelsinkage m. græsk yoghurt. John afslørede at der IKKE var tun i kagen, men at opskriften skam stammede fra Tunesien ...... søforklaringen blev straks godtaget.
Efter en lang og hyggelig middag, fortrak vi ind i sofaerne, hvor hele udvalget af whiskyer var parat. Ingen whisky blev skånet, og vurderingsskemaer blev udfyldt efter behag og behov. Kommentarer som "det er en whisky som vil frem" blev også hørt.
Aftenens festlige indslag var en opgave som Lars havde forberedt. Der var tale om opgave, hvor de henslængte whiskyklubmedlemmer skulle opklare en mordgåde ved hjælp af tankens og talens kraft. Ganske modigt tidspunktet taget i betragtning. Det viste sig faktisk at gåden blev løst på flotteste vis gennem solidt samarbejde. Opgavestilleren (Lars) roste forsamlingen...... om ikke andet for at være flink ved os. Godt indslag.
Undervejs fik vi mere kage.
Det var efterhånden blevet sent, og der var bred enighed om at gå til køjs........ Morten O. og 1-tallet fik et rum helt for sig selv.
MORGEN I Ø. HURUP
Som alle andre steder, kom morgenen susende lige før vi var blevet klar til det. Nuvel..... alle kom op og pludselig var der også rundstykker fra den lokale bager. Efter morgenmad og Gammel Dansk var det tid til en strandtur. Vejret var stadig meget friskt og der var så absolut ingen babes i sigte..... nærmere vinterfrakker. Midt i mellem vand og land blev det dog tid til diverse diskussioner omkring rystebalder (det viste sig at være en afart af ordet brysteholder), kviksand og evighedsmaskiner. Sammenhængen er stadig ukendt.
I samlet trop vendte vi igen snuden mod sommerhuset. Lige før sommerhuset gjorde Morten O. os bekendt med, at der "lige rundt om hjørnet" skulle være et anseeligt udsigtstårn, hvorfra der var udsigt milevidt ud over et fredet areal. Det måtte vi se !
Jørgen valgte på dette tidspunkt at tage flugten mod Kibæk. Vi andre gik........ og gik ...... og spejdede efter det høje tårn. Desværre var buskene omkring det "høje" tårn vokset siden Morten O. havde set det sidst, men vi fandt det da til sidst. Ganske rigtigt....... udmærket tårn med kikkert og det hele. Også interessante detaljer omkring vinduerne kunne beundres, men ikke et eneste dyr kunne ses. Det var nu en god gåtur alligevel, for den gav en sund appetit. Sulten blev stillet i udestuen med de traditionelle pølser og hotdogs på grill.
En hyggelig tur var ved at være slut, og vi pakkede vores grej. På hjemturen afslørede den røde Peugeut en helt ny detalje som nok bedst kan beskrives som en "sleep-funktion". Når chaufføren er ved at være træt midt ude på motorvejen springer bagklappen pludselig op....... så er alle i bilen vågne og turen kan fortsætte !
Det var en super tur til Ø. Hurup.
Det er jo ikke for sjov vi morer os.
Morten D. (i sidste øjeblik d. 17/09-2004)