34. møde i Whiskyklubben Angels Share

Referat fra møde i Whiskyklubben Angels Share den 7/4 2006 hos Morten D - nå nej det blev hos Lars i stedet.....

Så er foråret kommet og det er tid til at skrive referatet fra sidste whiskymøde. Jeg har jo været nødt til at vente med at skrive referatet indtil sidste aften før næste møde, idet referenten fra forrige møde lod vente lidt på sig. Så traditionen tro har jeg skænket mig en tofingers udgave (Higland Park 18 år), og åbnet notaterne fra sidste møde.......

Hu ha - det må have været et møde hvor vi fik taget godt for os af de flydende varer - sidste halvdel af noterne kan næsten ikke læses.

Nå men hvis vi starter med den del af mødet som jeg svagt kan huske, og hvorfra noterne stadig er nogenlunde tydelige.

Mødet skulle egentlig have været afholdt hos Morten D, men på grund af mindre logistiske problemstillinger i hjem og firma hos den formodede vært, sprang Lars til med kort varsel og tilbød at ligge hus til. Nu var det jo ikke uden en hvis spænding at referenten mødte frem til mødet (i øvrigt lettere forsinket), da det var tid for den årlige generalforsamling med der til hørende valg, men også fordi der i indbydelsen fra Lars var nævnt noget med en velkomst øl "der ikke kræver ekstra tid". Det viste sig at være en 3 liters Leffe, som nok tog sin tid at få gjort kål på. Det viste sig at der var afbud, denne gang ikke fra vestjyden, men fra Morten O og John. Faktisk var der tale om et cliffhanger afbud fra Johns side. Det var noget med at et barn var blevet syg og moderen skulle på noget familie besøg, og da svigermor ikke var til rådighed, blev John nødt til at passe børn.

Det havde medført følgende højlydte bemærkning i køkkenet tidligere på dagen:

"Hva pokker gør vi så med sovsen"?

Svaret på dette nok så vigtige spørgsmål havde lydt - " vi ringer til en livline".

Faktisk viste det sig at Lars havde ringet til hele to livliner nemlig Carsten Sand der også arbejder i kompositindustrien og Torben Jacobsen en kollega fra LM. På grund af det knap så fuldtallige fremmøde fra de faste medlemmer, blev det besluttet at udskyde generalforsamlingen.

Efter de sædvanlige indledende øvelser i køkkenet, blev det tid til at plante os i sofaen og nyde 3 liter øl af fineste belgisk art. Det blev betragtet med en hvis spænding om proppen kunne komme af - efter en del møje og besvær (begrebet pulle&værk blev vist luftet) lykkedes det. Det var på dette tidspunkt at der blev opsummeret noget om monagani effekten. Som et medlem udtrykte det:

"Han er vist en fætter til Marangoni..."

Om det var på grund af den gode øl, eller det blot var inspiration som følge af det gode selskab skal ikke kunne siges men der blev fortalt vittigheder på dette tidspunkt:

"Hvad kalder mand 500 advokater på havets bund - en god start".

Det var også på dette tidspunkt at Morten D. afslørede at han havde haft noget så usandsynlig som en whisky krise efter Lars 40 års fødselsdag????

Det var blevet tid til forretten som var noget fin skinke med pesto med tilhørende hvidløgsflüte, som blev varmet i ovnen op til flere gange.

Mellem forret og hovedret blev det til en whisky fra det mørke Jylland, nemlig en 10 års Loch Dhu Black.

Hovedretten som Lars søde kone havde hjulpet med til at forberede bestod af Hasselbach kartofler med nødder, broccolisalat, champignon sovs (der var nok af den) samt en dejlig mør Culotte steg. Hertil en rødvin Amarone fra 2002. Det overraskende ved denne del var at Lars øjensynlig dyrker flerkoneri, idet det var Anette som sad med til bords (hvem er så den søde kone..... :-) ). Nå spøg til side Desserten var en alvorlig sag, hjemmelavet fra ende til anden næsten.

Købt vanilie is rørt op med smeltet Marsbar serveret sammen med hjemmelavede pandekager - uha det var godt.

Konklusionen på middagen var at den på trods af Johns fravær smagte fortrinligt!

Efter middagen blev der sædvanen tro hygget videre i selskab med whisky og gode venner.

Morten D. havde medbragt en Jameson, som konen havde købt til ham. Det blev drøftet om whiskyen var blevet købt som en pacificeringswhisky med det formål at få ham til at falde hurtigt i søvn på onsdage... Carsten havde gjort sig stor umage med at finde en whisky som vi ikke havde smagt, og medbragte en fransk whisky lavet på boghvede og lagret på cognac fade . Eddu Silver. Han havde forberedt sig så godt at hans indlæg kom til at udgøre aftenens whisky indlæg.

  • http://www.distillerie-menhirs.com/fiche-produit-whisky.htm eller
  • http://www.macy.dk/default.asp?Mode=ActualProduct&CategoryId=81&ProductId=573 for de ikke fransk kyndige.

Resten af aftenen bød på en del whisky idet mine noter fra dette tidspunkt begynder at blive utydelig, men det kan dog stadig tydes at et medlem af klubben havde fået noget forærende fra Hans Ansager på LM, som skulle være noget så sjældent som en kinesisk whisky. Nu er det jo en kendt sag at kinesere sætter en ære i at kopiere ting fra vores del af verdenen. Men lad os bare sige det på denne måde: Skotterne behøver ikke at frygte for deres arbejdspladser på destillerierne, som følge af lavtlønsproduktion i Kina. Vi blev dog enige om at Hans Ansager burde inviteres med til et kommende whisky møde, som påskønnelse for at han tænkte på os på sin rejse. Dette være hermed en opgave til formanden.

Det sidste det er muligt at tyde fra mine noter er følgende udtalelse fra Morten D:

"Har i nogen sinde spekuleret over hvorfor der kun findes et monopoltilsyn"?

Nå vi må lade den dybere filosofi hvile til senere i aften hvor vi sgu prøver igen.

Eric

19/05-2006