Godt nytår

Endnu et år er begyndt, og spændende bliver det at følge, om rækken af perlewhiskyer kan følges op på årets kommende whiskymøder.

Nytåret er også tid til refleksion over det år der just er gået. Det gamle år bød på en vaskeægte nyskabelse i klubben, idet medlemmernes koner og børn for første gang deltog i et klubarrangement. Personligt håber jeg dette kan gentages i 2005, for det var en dejlig oplevelse både at deltage i og lægge hus til.12 voksne og lige så mange børn samtidig i samme hus uden at nogen kom op at slås; det er lige til rekordbogen.

9. januar 2005
Webmaster (rekordholder i afbud til whiskymøder)